17. juli 2010

Fredag den 16. juli 2010

Dagen var lidt blandet, da der var flyttet rundt på forskellige ting pga. vejret. Der var planlagt en gårtur over fjeldet til Kirkjubø, men da det var temmelig tåget og gråt valgte de fleste af os at lade være. Der var kun 5-6 stk. der gik af sted.

Formiddagen blev brugt meget forskelligt, selv brugte jeg tid på at sortere billeder, finde ud af hvilke der skal fremkaldes og bare slappe á og være mig selv.

Efter frokost var der tur til kunstmuseet og nationalmuseet, det havde jeg ikke den store lyst til at deltage i, så Jannie og jeg tog ud i SMS, et stort indkøbscenter. Og derefter ned i byen.

Kl. 16.00 mødtes vi med de andre, på havnen i Thorshavn, for at tage til Nolsoy, en ø lidt uden for Thorshavn. Vi skulle med Det gode skib Nordlys. Det var meningen at vi skulle sejle rundt om øen, evt. for fulde sejl, men det syntes vejret ikke vi skulle. I stedet regnede og blæste det, og jeg synes bestemt ikke det var sjovt.

Det gode skib Nordlys

Vel ankommet til ø'en gik vi op i kaffestuen for at få varmen, imens lavede skipper og hans hjælper lavede fiskesuppe til os. En rigtig god, tyk, lækker suppe, hvor der var kæmpekrabber til. For at holde varmen fik vi snaps til maden.Da vi havde spist gik vi igen op i kaffestuen, hvor en ornitolog, Jens-Keld, underholdt os om fuglene på øerne.

Turen ud på fjeldet for at se stormsvalerne blev aflyst, da det var for glat at gå derud, så Nordlys bliv liggende i havenen for at tage os med hjem. På det tidspunkt havde jeg det lidt skidt med at skulle sejle med den båd igen, at jeg kun kunne se to muligheder, enten at tage den ordinære færge tilbage til Thorshavn, eller bosætte mig på øen. Som, efter hvad Annika siger, skulle have mange ungkarle.

Efter foredraget gik vi en tur med Jens-Keld for at se på vegetationen på øen, og hans værksted, hvor han udstopper fugle.

Da vi skulle hjemad måtte jeg træffe en beslutning om hvad jeg ville - da vinden havde lagt sig, besluttede jeg at tage med de andre hjem på Nordlys. Det gik godt, men jeg havde også fået en søsygepille.

Hjemme igen fik vi en kop the og så var det på hovedet i seng.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar