16. juli 2010

Torsdag den 15. juli 2010

Dagen i dag gik ikke helt som planlagt. Det var planlagt at vi skulle se på museer i formiddags for så at køre Kirkjubøur for at se på bispesæde osv. der, og dem der havde lyst kunne gå tilbage over fjeldet.

Men vejret var ikke med os, så det endte med, at vi kørte til Kirkjubøur i morges, så på kirken, bispesædet og en tøjbutik, derefter tilbage på Guesthouse for at spise frokost. Resten af dagen var til fri afbenyttelse.


Indgangspartiet til kirken i Kirkjubøur
Kirken

Kirken indvendig

Inden vi kørte hjem for at spise frokost, stoppede vi og så på udsigten over Thorshavn
Efter frokost gik turen ned i byen, der blev købt cd'ere, færørske trøjer, garn, kigget på butikker og nydt en kop kaffe.
I den færørske musikbutik var der levende musik om eftermiddagen. Et band spillede folkemusik, meget lig Lars Lilholt Band, dog uden sangDesværre øsregnede det, det meste af tiden, så det var lidt svært at nyde byen, men det er da en sød lille by, med mange søde huse.


Om aftenen kom Annikas nevø folketingsmedlem Høgni Hoydal og fortalte om hans holdning til hvordan Færøerne fungerer og hvorfor han mener de skal blive selvstændige. Han var meget veltalende, gav en gennemgang der var til at forstå og kunne svar godt på de spørgsmål der blev stillet. Ikke særlige politiker-agtigt, men han skulle selvfølgelig heller ikke fiske stemmer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar