Tirsdag den 13. juli 2010

Noget af det første vi lærte var, at på Færøerne er alt måske, man kan aldrig vide sig sikker på, at ens aftaler bliver overholdt. Der blev øerne også døbt The Island of Maybe af englænderne under 2. verdenskrig.

Vores dagsprogram holder ikke længere, men der bliver bare flyttet om på dem, og ændret en smule. Bl.a. i dag, hvor vi skulle have sejlet fra Thorshavn til Mykines, men på den båd vi skulle med, var den ene motor gået i stykker så det kunne ikke lade sig gøre. I stedet tog vi af sted med bus og Gudrun vores guide var klar til igen at fortælle om det vi så.

Første stop var i bygden Gásadal, som ligger langt ude på landet på øen Vágar, selv i færørske målestok. Indtil 2006 hvor der blev bygget en tunnel gennem fjeldet, gik postbudet hen over fjeldet flere gange om ugen med post til beboerne.

Den sorte plet lige over lysmasten er hullet til tunnellen

Der findes mange måder at slå græsset på taget af husene,
her bruger de en græsslåmaskine

Efter at have brugt en ½ time på at nyde udsigten gik turen videre til Sørvágur hvorfra vi skulle med båden til Mykines. En god tur på ca. 30-45 min. Hold da op en fantastisk ø, der lå en lille by med ca. 50 huse, resten var ren natur, og det gik opad. Meget meget flot
Bevis på, at jeg rent faktisk har været helt oppe på toppen
Efter ca. 1½ time blev vi hentet af båden igen. Denne gang var det kun os der var med, og da vi ikke skulle snydes for en sejltur var båden lejet til at give os en specielt oplevelse. Vi sejlede rundt om øen og videre ud i Atlanterhavet.

Den anden af 2 broer over Atlanterhavet

Mykines i røg og damp, eller en begyndende tåge

Turen fortsatte rundt om og gennem forskellige fjelde

Vi var også inde i flere grotter og fik i det hele taget en fantastisk oplevelse på den 2 timer lange sejltur.

Efter vi var kommet i land gik turen direkte hjem til skolen. Om aftenen så vi det sidste af Færingernes historie som vi startede på i går. Efter det, var der vist almindelig opbrud.

I morgen skal vi ses filmen Barbara - den bliver omtalt flere gange hver dag, og vi har set flere steder, hvor der enten har været optagelser eller noget af historien foregår. Vi har i dag fået at vide, at den Barbara der er skrevet om, faktisk er to personer, en der har levet den gang i 1700-tallet og en dame som Jørgen-Frantz Jacobsen var forelsket i, da han var ung.