Familiebesøg med oplevelser

I går skulle jeg ud til Rigmor, så vi kunne nå at få klaret alt det vi skal inden jeg skal hjem i næste uge. Vi mødtes ved Broen for at gå i butikker. Liges som vi skulle til at køre hjem, kom Jens Marten, Rigmors mand, og sagde at der var grind i bygden Sandvág på Vágar, og at de skulle bruge den bil vi kørte i. Jeg ville gerne have den oplevelse så jeg kørte med.

Da vi kom dertil efter en times kørsel, var de desværre færdige med at slå de hvaler ihjel der var - det havde taget 7 min.

I stedet kørte vi til havnen i Miðvág, hvor hvalerne skulle hives på land og parteres. Der var ca. 65 hvaler, så det tog sin tid, at få dem på land. Mens det blev gjort gik nogle andre og måle hvalerne så man kunne se hvor mange skind der er på hver hval. Dette foregår efter en hel speciel stok der bliver brugt til at måle med.



Da alt dette var overstået kørte vi hjem til Rigmor, hvor det så var meningen vi skulle have aftensmad og hygge. Men da vi fik at vide, at hvalerne skulle parteres fra kl. 19.30, blev vi alligevel enige om, at tage ud for at se det. Så ungerne blev indsamlet og vi kørte af sted til Miðvág. Hold da op hvor var der pludselig mange mennesker - alle skulle have deres del af "kagen".

Desværre fik dagen en kedelig afslutning, da huset yngste søn, Sonni, fik skåret sig i fingeren, så vi måtte en tur på skadestuen, i Torshavn, så han kunne blive syet med 3 sting. Så det blev sent inden vi om hjem



Familiebesøg med forhindringer

I torsdags skulle jeg ud og besøge Rigmor og hendes familie. Det var et kraftigt blæsevejr, men jeg skulle jo sidde trygt i en bus, så jeg tog glad af sted.


Da jeg var kommet ca. 1/3 af vejen ringede Rigmor, hun havde været hos lægen og var blevet sendt til undersøgelse på hospitalet i Torshavn - så var gode råd dyre, hvad skulle vi nu gøre. Det endte med, at jeg stod af ved broen, hvor Rigmor samlede mig op. Mens hun var til undersøgelse var jeg hjemme og fik bl.a. spist frokost.

Heldigvis var der ikke noget galt med Rigmor og hendes graviditet, så vi kunne køre til Skáli. Vel ankommet fik jeg hilst på Jens, Rigmors mand, og på hans søster og svoger - og Maria kom også lige et smut forbi. Vi fik os en rigtig god snak om bl.a. økonomien heroppe, og om mange andre ting.

Dagen før havde der været grindedrab i Klaksvig, hvor Jens havde været med - så Rigmor synes jeg skulle smage grind og lavede det på en måde, som hun mente jeg ville kunne lide. Det kunne jeg også, det smagte af vildt, en meget lækker middag.

Da den sidste bus kørte kl. 20.00, skulle jeg tidligt hjem. Men vi fik da aftalt at vi skal forsøge igen i næste uge, at jeg kommer derud. Håber det lykkes.

Den anden side af byen

Det er et rigtig flot vejr i dag, så jeg besluttede at jeg ville ud og se Frilandsmuseet. Men desværre havde jeg ikke helt styr på, hvor jeg skulle af med bussen, så da jeg opdagede at jeg var kørt for langt, valgte jeg at fortsætte med bussen og så tage ud og se den del af byen jeg ikke har været ret meget i. Som sagt så gjort, jeg havde bare ikke taget med i mine planer, at bussen på et tidspunkt skulle holde pause. Men det gjorde ikke så meget, for så gik jeg i stedet for - og oplevede naturen på en anden måde.

Efter lige at have været et smut forbi lejligheden gik jeg til en frisør og fik bestilt tid til en klipning i morgen. Sidst jeg blev klippet var det i Tjekkiet, denne gang bliver det på Færøerne, overvejer nu hvor jeg skal tage hen næste gang jeg skal klippes :-)

I aften vil jeg gå på den café der hedder Sirkus og se FCK's kamp.

Man har et standpunkt...
...til man tager et nyt. Jeg har besluttet at jeg tager hjem den 30. september, altså 3 uger før beregnet. Det er fordi, jeg ikke kan komme meget videre i slægtsforskningen, da de papirer jeg skal have fat i, ikke er sat i system. Derudover kan jeg mærke, at de penge jeg bruger på at betale husleje heroppe, vil jeg hellere bruge på at sætte min lejlighed hjemme i stand.

En søndag i september

Jeg havde ingen planer i dag, andet end at skulle ud og kigge på turistattaktionerne i byen. I formiddags øsregnede det, så jeg var lidt spændt på om jeg ville komme af sted, jeg ved af erfaring, at Torshavn ikke er særlig spændende i regnvejr - det er der nok ingen byer der er.

Ved middagstid klarede det og blev et rigtig flot vejr, så jeg begav mig af sted. Billederne taler vist for sig selv. Tryk på collagen for at se større

En stille uge

Det har været en stille men hyggelig uge. Jeg har været på landsarkivet og fundet slægtninge, og jeg har gennemgået de papirer jeg har fået at Petur og prøvet at finde hoved og hale i slægten.

Ellers er tiden brugt på at gå rundt i byen, tage en bybus og kører med tilbage til samme stoppested. Bybusserne er gratis, så det er en god måde at se byen på.

Fredag var jeg på et museum, der svarer til Nationalmuseet, det mest interessante var en udstilling om nationaldragterne - det viser sig, at de først rigtig er kommet frem i starten af 1900-tallet. Det så ikke ud som om der kommer mange på museet, jeg var den eneste gæst og iflg. gæstebogen havde der ikke været nogle gæster siden dagen før.

Lørdag ville jeg ud og finde Panduro Hobby som jeg havde set ligge et sted. Den ligger i et hjørne af et byggemarked, der var ikke så meget, og det var dyrere end hjemme, hvilket i sig selv er dyrt nok.

Derfra gik jeg op til hallen, hvor der er en rigtig flot udsigt over Torshavn. Turen tilbage skulle forgå på gåben da busserne var gået på weekend, men afstandene er heldigvis ikke større end at det er til at overskue.

Byens stadion, med rullegræs fra Danmark,
der havde en indbygget gave i form af en bikube - så nu er der bier på Færøerne

Tilbage i Torshavn var jeg forbi havnen og holdepladsen for de busser der kører ud i landet, for at finde en fartplan - derfra var det hjem og spise frokost.

I morgen overvejer jeg om jeg skal ud og kigge på det frilandsmuseum der ligger lidt uden for byen, jeg skal bare lige finde ud af, hvor langt der er, for bybusserne kører jo ikke, så det skal foregå på gåben, vejret har også en stor betydning. Ellers ligger der nogle turistattraktioner som jeg også skal have kigget på.

Her bor jer

På utallige opfordringer kommer her billeder af lejligheden jeg bor i. Dvs. det er en lille film, nærmest en stumfilm, men jeg synes at billederne taler for sig selv, så jeg ikke også behøver sige noget.

Som det ses er der meget lavt til loftet. Døren ind til stuen kan jeg lige gå gennem, men dukker alligevel hovedet. Her er ikke så meget plads, men plads nok til overnattende gæster, hvis der er nogen der har lyst til at besøg mig

Huset  ligger rigtig godt - en god udsigt, hvis det ikke lige var for industrihavnen lige overfor. Ellers er der udsigt til Nólsoy, når det ikke er tåget.

Udsigt ud af mit vindue

Jeg kan godt mærke, at jeg ikke er vant til at bo i jordhøjde, jeg synes hele tiden jeg kan høre nogen udenfor, og reagerer når der der er noget der bevæger sig, lidt irriterende når det er en rimelig befærdet vej, jeg bor ud mod. Men det vender jeg mig vel til.

Huset set udefra

Vejen mod sygehuset

Vejen ind mod Torshavn

De første par dage

Torsdag og fredag gik med at finde rundt i Torshavn og få købt nogle af de ting, der ikke var i lejligheden, som opvaskebørste, karklude og sådan noget.

Fredag eftermiddag hentede Petur mig og så gik turen mod Strendur. En rigtig flot tur. I løbet af aftenen fik jeg hilst på yderligere to døtre, Maria og Johanna. Vi havde en hyggelig aften, hvor jeg så gamle familiebilleder og fik en masse at vide om familien.

Lørdag middag gik jeg en tur i området, der er (som alle andre steder) fantastisk smukt.

Fredag fandt jeg ud af at familien skulle til studentergilde hos deres fætter på Sandoy om lørdagen, og at jeg selvfølgelig skulle med. Da jeg spurgte om de bare kunne tage en ekstra gæst med, fik jeg at vide, at det var meget normalt (det skal lige nævne at fætteren er Símun Rógva, som er en ret kendt fodboldspiller heroppe). Da vi kom derover, skulle de lige forbi en anden moster og hilse på. Maria og jeg gik en tur i byen - og senere tog Petur og hende mig med ud på et næs, kan desværre ikke huske hvad det hedder, et rigtig flot sted. Men det er jo ikke så svært at finde heroppe.

Efter at vi kom fra Sandoy blev jeg sat af i Torshavn, det var mig selv der gerne ville hjem. Selv om folk er rigtig flinke til at tale dansk, så slår de også ofte over i færøsk, og det er rigtig anstrengende ikke at kunne forstå hvad der bliver sagt, så jeg var lidt træt i hovedet lørdag aften.

I dag var jeg oppe ved SMS (et indkøbscenter) og se Torshavn Marathon bliver sat i gang, derfra gik jeg lidt rundt på må og få, byen er heldigvis ikke større end, at man nærmest ikke kan blive væk. På vej hjem ville jeg se om jeg kunne finde landsarkivet, det gik ikke så godt, men det var nok fordi jeg ikke havde på husnummeret med. Håber jeg kan finde det i morgen, for det er min plan at skulle ned og se om jeg kan finde ud af noget om min forfædre.

1. september 2010

Så blev det endelig dagen hvor jeg skulle af sted til Færøerne - jeg var ret spændt på hvordan det ville gå med lejligheden, om jeg kunne kende Rigmor i lufthavnen og i det hele taget hele turen.

Da jeg ankom stod Rigmor og ventede, som aftalt og vi havde ingen problemer med at kende hinanden. Rigmor havde taget Petur med derud.

Da vi kom til lejligheden var der ikke nogen til at tage i mod og udlevere nøgle osv. Rigmor ringede til det nr. jeg havde fået, men der var ikke nogen der svarede. Rigmor sendte en sms til hende og bad hende ringe når hun var klar til at tage i mod os. Vi gik ned i byen og drak en kop kaffe, mens vi fik udvekslet viden om vores familie. Og vi var oppe at se på huset som mine oldeforældre har boet i - heldigvis det samme som jeg fandt i sommer som jeg mente var det.

Endelig blev Rigmor kontaktet og vi kunne få nøglerne. Lejligheden er ikke særlig stor, men fin nok til mit behov de næste 7 uger. Køkkenet, eller hvad man kan kalde det, er to kogeplader, en vask og et køleskab, men det skal nok gå. Til gengæld er her jazzuci, ikke dårligt. Der kommer billeder senere

Da vi havde fået klaret det der skulle i lejligheden, kørte Rigmor mig op så jeg kunne handle.

Aftenen gik med at få kigget på de papirer med vores forfædre jeg har fået af Petur og se om jeg kunne få lidt styr på dem.

I weekenden er jeg inviteret til Petur i hans hus på Eysturoy, der kommer flere af hans døtre, dem glæder jeg mig meget til at møde.

Tiden for afrejse nærmer sig

I den seneste måned er der sket rigtig meget - min far fandt sin fætters mailadresse og skrev til ham, og i løbet af meget kort tid havde de kontakt, Petur (fætteren) bor stadig på Færøerne og har 5 døtre, de 4 bor også deroppe og den sidste bor i London. Rigmor, den ene af døtrene, kontaktede os på Facebook.

Petur var lidt ked af, at han ikke havde vidst jeg var i landet i sommer, for så ville han da gerne have hilst på mig.

Rigmor har kontaktet mig, for at høre, om jeg havde tænkt over, hvordan jeg ville møde familien, for de er jo temmelig mange - vi endte med at blive enige om, jeg skulle starte med at mødes med Petur og Rigmor, inden jeg blev "kastet for løverne". Efterfølgende har Rigmor tilbudt, at hente mig i lufthavnen, så jeg starter med at møde hende - og så må vi tage den derfra. Det er helt overvældende, fra at jeg kun kendte Absalon, til jeg nu er kommet i kontakt med familie, der er lidt tættere på, og at de er så gæstfrie.

De sidste dage er gået med at finde ud af, hvad der skal med og hvad der kan undværes, jeg må have 28 kg. bagage med, inkl. håndbagage, så det skal overvejes grundigt. Ikke nok med jeg skal have tøj med, så vil jeg også gerne have noget materiale med, så jeg kan være lidt kreativ.

I'll be back

På turen til Færøerne med Jaruplund, blev jeg mere og mere interesseret i at vende tilbage - og hvorfor ikke gøre det, nu når jeg er fritstillet, og får løn resten af året.

Jeg ringede til Absalon for at høre om han kunne hjælpe mig med et sted at bo fra omkring 1. september. Han var ikke særlig positiv, da de højere læreranstalter starter samtidig. Men alligevel gik der ikke mere end 15 min. så ringede han tilbage med et tilbud om en lejlighed i nærheden af sygehuset. Jeg sprang med det samme til.

Hospitalet er den grønne klods midt i billedet

Mens jeg er der, vil jeg forske i min farmors slægt. Men jeg vil også gerne ud og møde befolkningen, så jeg har skrevet til Høgni Hoydal for at høre ham, om han eller nogen han kender har brug for en praktikant i 20-25 timer om ugen. Hvis det ikke lykkes, vil jeg prøve at finde noget frivilligt arbejde.

En ting er sikkert, jeg har købt flybillet til onsdag den 1. september. Jeg kommer hjem ca. 20. oktober, for at være med til at fejre min fars 70 års fødselsdag. Om jeg tager tilbage efter det ved jeg ikke endnu, det beslutter jeg, mens jeg er deroppe.